Ny utställning: Mot alla odds – Historiska kvinnor och nya algoritmer
Till augusti öppnar SMK utställningen Against All Odds – Historiska kvinnor och nya algoritmer, som utforskar berättelserna om 24 nordiska kvinnliga konstnärer som mellan åren 1870-1910 uppnådde stor framgång, men sedan mer eller mindre försvann ur historien. Utställningen undersöker hur vi kan återskriva dessa kvinnliga konstnärer i historien och om ny teknologi kan användas för att skriva historia på ett helt nytt sätt.
Træsnittet ”Aftenstemning” er udført af den danske kunstner Henriette Hahn-Brinkmann (1862-1934). Det forestiller kunstnerkollegaen Niels Hansen Jacobsen og er et sjældent venskabsportræt, hvor en kvinde skildrer en mand. Hahn-Brinkmann havde som de fleste kvinder i sin tid svært ved at få adgang til en kunstnerisk uddannelse, men havde ikke desto mindre succes som kunstner. Hun etablerede sig i Hamburg, hvorfra hun deltog i en lang række udstillinger – blandt andet Verdensudstillingen i Paris i 1900, hvor hun fik sølvmedalje, som blot var en blandt flere hædersbevisninger.
Efter sin død blev hun hurtigt glemt, og som mange andre markante kvindelige kunstnere fra det sene 1800-tal snart skrevet ud af kunsthistorien. Men hvad skete der? Og hvordan får de en plads i historien igen?
”Hun har talent… desværre” [1]
SMK’s udstilling Against All Odds – Historiske kvinder og nye algoritmer handler om 24 nordiske, kvindelige kunstnere fra perioden 1870-1910. Fælles for kunstnerne var, at de forlod deres nordiske hjemlande for at forfølge deres kunstneriske ambitioner ude i verden i blandt andet Tyskland, Italien, Frankrig og Grækenland. Her mødte de andre kvinder i samme situation og dannede netværk på tværs af landegrænser.
De internationale netværk blev en afgørende støtte i manglen på anerkendelse fra de hjemlige institutioner – et kosmopolitisk alternativ til det nationale i en tid, hvor kvinder havde begrænsede muligheder: Adgangen til uddannelse og arbejde var vanskelig, kunstakademierne var forbeholdt mændene og udstillingsmulighederne få.
Kvinders kamp for basale og juridiske rettigheder fik en fremtrædende plads i offentligheden. Men tidens åbenhed, debat og internationale udsyn blandede sig snart med konservatisme og misogyni. Fra omkring 1900 voksede foragten for kvindekampen over hele den vestlige verden og forplantede sig i kunstmiljøet. Associationen mellem det nye kvindebillede og moralsk opløsning fandt også sted i Norden. Forskningen bag udstillingen viser, at kvinderne systematisk blev udskrevet af historien op igennem begyndelsen af det 20. århundrede på baggrund af den modstand, der opstod. Det var derfor mod alle odds, at udstillingens 24 kunstnere opnåede succes i deres egen tid.
”I de seneste år har kunstmuseer verden over iværksat udstillinger, der kaster lys over ukendte og glemte kvindelige kunstnere. Men det er første gang, at historien om de rejsende kvinder bliver fortalt i en samlet præsentation af nordisk kunst fra perioden. Med udstillingen arbejder vi med aktivt at gentænke deres placering i historien. Og i stedet for at forsøge at skrive dem tilbage i den historie, der slettede dem, stiller vi spørgsmålet, om man kan forestille sig helt andre måder at skrive historie på. I udstillingen udforsker vi blandt andet, hvordan ny teknologi kan bruges til at udvide og udfordre vores måder at forstå, huske, arkivere og kanonisere på,” siger Emilie Boe Bierlich, som er udstillingens hovedkurator.
Kunstig intelligens og historieskrivning
I udstillingen præsenteres to digitale installationer baseret på generative teknologier. Installationerne anvender udstillingens værker, kvindernes biografier, efterladte arkivalier og mange års forskning som datasæt til at fortælle kvindernes fælles historie.
En af tidens største digitale kunstnere Itzel Yard (f. 1990), også kendt som Ix Shells, har til udstillingen udviklet en generativ, immersiv installation baseret på data om de historiske kvinder; deres rejser, deres relationer samt farver og detaljer fra deres værker. Disse data bliver til abstrakte, geometriske former, som langsomt bevæger sig hen over væggene, der omslutter publikum. I dele af installationen registrerer en sensor publikums bevægelser og spejler dem i visualiseringerne af de historiske, kvindelige kunstneres rejser. Med værket stræber Ix Shells efter at forene det historiske med det digitale i en kropslig, ambient og sensorisk oplevelse.
I udstillingen er der også mulighed for at gå i dialog med en digital udgave af den anerkendte billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen (1863-1945). Det sker via en chatbot udviklet i samarbejde med Institut for Matematik og Computer Science, Danmarks Tekniske Universitet (DTU). I modsætning til ChatGPT, der genererer svar baseret på enorme mængder af data, er chatbotten specialtrænet på et kurateret datasæt bestående af historiske kilder som breve, dagbøger og nyere forskning om Anne Marie Carl-Nielsens liv og arbejde. Chatbotten testes for første gang på SMK som et redskab til at formidle og skabe overblik over et omfattende arkivmateriale og finde nye veje ind i det.
”I lyset af AI’s revolutionære potentiale er det interessant at undersøge, hvordan vi kan inddrage algoritmiske kulturer i en klassisk kunsthistorisk sammenhæng for at udvide og udfordre vores kollektive erfaringer. Udstillingen er et øjebliksbillede af, hvordan man arbejder med og oplever kunstig intelligens og algoritmer i kunstverdenen lige nu. Hver generation skaber og omskriver historien. Det er måden, vi gør det på, der ændrer sig,” siger Emilie Boe Bierlich.
Samtidig med udstillingen på SMK præsenterer Den Hirschsprungske Samling særudstillingen Kvindernes moderne gennembrud. Dansk kunst 1880-1910, der stiller skarpt på danske kvindelige kunstneres bidrag til periodens billedkunst. Udstillingen kan ses 28. august 2024 – 12. januar 2025.
